Om NinjaSaurerne
NinjaSaurerne tager dit barn med på små, sjove og trygge eventyr, hvor hjælpsomhed og venskab altid vinder.
Storebror Storm er en klog og stærk T-Rex Ninjasaurus, der elsker snedige planer og seje ninja-tricks. Lillebror Aske er en lynhurtig og modig Triceratops Ninjasaurus, som altid er klar på nye eventyr og narrestreger.
Hver episode har en lille morale, der lærer børn om venskab, mod og det at være god mod andre. Med en blanding af listige ninja-tricks og dinosaur-styrke viser de to NinjaSaur-brødre, at de største helte har de største hjerter.
Lyt med, mærk roen sænke sig, og lad NinjaSaurerne føre din guldklump trygt og godt ind i drømmeland.
Episoder
Episode 12: Den sulte krokodille
Storm og Aske møder baby-krokodillen Karl, der sidder sulten ved floden. Hans familie har spist alle fiskene og glemt at dele. Heldigvis har NinjaSaurerne lært, at man deler. En sød historie om gavmildhed, undskyldninger og tilgivelse.
Episode 11: Den omvendte dag
NinjaSaurerne bytter tøj og roller for en dag. Aske prøver at være klog og rolig, og Storm prøver at være hurtig og modig. Det ender i kaos. Da lille Mynte har brug for hjælp, finder de ud af, at de er bedst som sig selv, og at de bedste hold er dem, hvor alle er forskellige.
Episode 10: Buller der var bange
Storm og Aske møder Buller - en kæmpestor Stegosaurus-baby, der er bange for næsten alt. Da Aske griner af ham, minder Storm sin lillebror om, at alle er bange for noget. Sammen hjælper de Buller gennem den mørke skov. En historie om at være en god ven, når nogen har brug for det.
Episode 9: Den stædige skildpadde
Pelle er en lille skildpadde-dino, der vil skubbe en kæmpe sten op ad bakken helt alene. Men stenen ruller ned igen og igen. Storm og Aske lærer ham, at det ikke er svagt at bede om hjælp - det er faktisk noget af det modigste, man kan gøre.
Episode 8: Ildfluen Gnist
Lille Gnist er en ildflue, der ikke kan lyse. Hun gemmer sig i et hult træ, fordi hun skammer sig over det. Men Storm og Aske lærer hende, at lyset kommer af sig selv, når man stopper med at presse og tør tro på, at man er god nok.
Episode 7: Nip's numse nap
Den lille baby-dino Nip dukker op i Den Skjulte Dal. Hun er sød og nysgerrig, men har skarpe tænder. Både Aske og Storm får en nap i numsen. Men Nip siger undskyld, og så er alt godt igen. For alle laver fejl - det vigtige er, at man tør sige undskyld.
Episode 6: Den klodsede ninja dino
En dag dukker Tumle op i Den Skjulte Dal. Han vil så gerne være ninja. Men han falder i buske, vælter sten og kan slet ikke holde sig stille. Men da Pip sidder fast højt oppe i et træ, er det Tumles hale, der redder dagen.
Episode 5: Det store kapløb
Aske er den hurtigste i hele dalen, og i dag er det hans chance for at vinde den store guldpokal. Men midt i løbet sker der noget uventet! Skal han løbe videre og vinde? Eller stoppe og hjælpe? En historie om, at det ikke altid handler om at komme først.
Episode 4: Den magiske måne-frugt
Ninjasaurerne opdager et magisk træ med glitrende måne-frugter. Aske er skeptisk, da de ser mærkelige ud, men Storm lærer ham om ninja-mod. Da Aske endelig tager en bid, finder han sin helt nye livret! En hyggelig godnathistorie om at være modig og opdage, at nye smage kan være de allerbedste.
Episode 3: De forsvundne bær
Storm og Aske vågner til en katastrofe: Alle dalens bær er væk! Sporene fører direkte til den store dinosaur, Grumle. Ninjasaurerne må bruge deres snedigste tricks, for at lære ham værdien i at dele med andre.
Episode 2: Den drilske muddergrøft
Den lille fugl Pip sidder fast i en klistret muddergrøft! Modige Aske vil straks springe til hjælp, men den kloge Storm ved, at de skal bruge et snedigt ninja-trick. En hyggelig og rolig historie om, hvordan samarbejde og tålmodighed løser selv de mest klistrede problemer.
Episode 1: Ildbjergets Nat
En stille aften ved bålet stiller Aske det store spørgsmål: Hvorfor er Storm og Aske de eneste ninjasaurer i verden? Storm fortæller historien om Ild-Klanen, vulkanen der brød ud, og natten hvor alt forandrede sig. En historie om mod, kærlighed og hvad det vil sige at stå sammen - for altid.